I klinikken følger vi retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen i forhold til ordination og fornyelse af medicin.
Ønsker du smertestillende medicin som fx Panodil og Ipren, kræver dette en lægefaglig vurdering, og du skal derfor have en snak med lægen omkring dine smerter.
Online bestilling og bestilling ved sekretæren vil blive afvist.
Sundhedsstyrelsen skriver:
" Sundhedsstyrelsen opfordrer derfor lægerne til kun at udstede recept, når der er en aktuel indikation for behandling udover få dage, eller patienten har kroniske smerter. "
Vil du vide mere, kan du finde informationer om retningslinjerne vedr. smertestillende her:
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/Rationel-farmakoterapi-7-2013/Begraens-recepter-paa-store-pakninger-af-smertestillende-haandkoebsmedicin
Fornyelse af recepter på fast medicin kan du foretage online enten via klinikkens hjemmeside eller via appen Min Læge. Hvis du får fast medicin, vil du dog oftest blive fuldt i klinikken for din sygdom, hvor der laves recepter til løbende afhentning på apoteket.
Det er ikke alt medicin, som kan bestilles online. Nogle former for medicin kræver konsultation i klinikken eller telefonisk kontakt.
Du er altid velkommen til at ringe til sekretæren, hvis du har brug for hjælp til at få fornyet din recept.